Praktik: Praktikant til robotprojekt hos Silkeborg Kommune

Posted by on maj 9, 2018 in Jobs & Praktik, Praktik

Tænker du logisk og har en vis teknisk forståelse fx arbejdet med formler i Excel, SQL-databaser eller deciderede statistikværktøjer?

Økonomi- og IT-staben i Silkeborg Kommune søger en praktikant, som tænker logisk og ønsker at programmere og vedligeholde softwarerobotter (RPA), som skal erstatte manuelle arbejdsgange.
I løbet af dit praktikophold vil du være med til at gennemføre mindre projekter af 2-6 ugers varighed, i samarbejde med kommunens to RPA-konsulenter og de proceseksperter, der findes i den enkelte afdeling. Fælles for projekterne er, at vi med robotteknologi erstatter manuelle arbejdsgange.

Du vil møde mange forskellige IT-systemer og lære at programmere robotterne i Blue Prism. Kommunens to RPA-konsulenter oplærer dig i Blue Prism. Inden for få uger vil du som praktikant have udarbejdet din første automatiserede proces.

Læs hele opslaget: Praktikant til robotprojekt