SAIS

KMD, SAP mm. – præsentation ved IMA

IMA fra handelshøjskolen, som vi har startet et samarbejde med, arrangerer nedenstående præsentation, hvor SAIS-medlemmer også er velkomne. Så tag din ven i hånden og hør om KMD (mere info nedenfor), SAP og graduateprogrammer.

Tekst fra IMA:
Fredag d. 7/5 får vi besøg af KMD, der kommer og fortæller om deres graduate program. Arrangementet er placeret så belejligt, at der er ansøgningsfrist ca. ugen efter. Business graduate programmet bliver præsenteret af en HR-uddannelseskonsulent, og til at give en førstepersonsfortælling er der en Business graduate fra KMD i Århus der fortæller om hvordan han oplever programmet på egen krop.

Udover en præsentation af KMDs Business graduate program vil der også være en SAP konsulent med kompetencer indenfor SAP arkitektur og SOA til at fortælle hvordan KMD bruger SAP som udviklingsplatform, og hvilke strategiske muligheder det giver KMD og deres kunder.

Tilmeld dig ved at sende en mail til mb@im-a.dk

Info om KMD
To uafhængige undersøgelser har kåret Danmark som verdens førende it-nation. Det har KMD en pæn aktie i. KMD står bag nogle af Danmarkshistoriens største it-projekter som f.eks. it-delen af kommunalreformen, Nemkonto og e-Boks. Vi er ca. 3.000 medarbejdere og samarbejder med såvel offentlige som private virksomheder om at effektivisere og udvikle deres forretning.

Den første del af foredraget vil handle om KMD’s Graduate Business
program, som er et et-årigt uddannelses-program for nyuddannede…..

*Læs mere på http://www.kmd.dk/graduate

*Den anden del af foredraget vil tage udgangspunkt i hvordan man
arbejder med SAP i KMD. En SAP-konsulent tilknyttet KMD’s lokation i
Århus vil varetage præsentationen, og vil fortælle om hvordan hans
vej til rollen som SAP-konsulent har været…..
*
Oversigt over programmet:
*
16.00-16.45 – Graduate Business foredrag
16.45-17.15 – Sandwich
17.15-17.45 – SAP-foredrag + spørgsmål