SAIS

Kickstart din karriere hos Novo Nordisk!

Hos Novo Nordisk har de en håndfuld tidligere Informationsvidenskabere ansat i graduatestillinger. Denne gruppe af Inf’ere vil gerne have selskab af endnu flere og har derfor bedt SAIS om at poste følgende. Står du overfor at færdiggøre din uddannelse inden September 2009, bør du overveje dette:


D. 12. februar 2009 er der deadline for ansøgninger til Novo Nordisks graduate-programmer. Programmerne er en fremragende mulighed for at arbejde i en af Danmarks største og velrenommerede firmaer, og at stifte bekendtskab med den globale pharma-industri fra første parket.

Novo Nordisk har ti forskellige graduate-programmer, deriblandt Business IT programmet der henvender sig til folk der har en interesse for IT, koblet med en god forretningsforståelse og et stort personligt drive.
Ud af de ni kandidater der er blevet optaget på dette program igennem de sidste tre år har 1/3 været fra Informationsvidenskab, og vi håber meget på at kunne gentage succesen i år. Jobbet starter i september 2009, så der er rigelig tid til at gøre specialet færdigt inden da.

Så derfor, hvis du har lyst til at slutte dig til os, eller kender andre der gør, ser vi frem til at få din ansøgning senest d. 12. februar.
Hvis du har spørgsmål til programmet, eller er interesseret i at møde os, vil vi være til stede på Handelshøjskolen i Århus til et karrierearrangement d. 5. februar.

Du kan læse mere om programmerne her: www.novonordisk.com/graduates

Med venlig hilsen
Anders Lihn Jørgensen (Informationsvidenskab, årgang 1999)
Rasmus Bang (Informationsvidenskab, årgang 2001)
Sune Mejlvang (Informationsvidenskab, årgang 2002)